Blog


Blog Index

ZZ TOP STADIG AKTIVE

Tags: ZZ Top

ZZ Top skulle egentlig have været på en udstrakt turné igennem store dele af USA og Canada sammen med Aerosmith. Men da det sidstnævnte bands frontmand styrtede ned fra scenen, brækkede skulderen og slog hovedet, blev der samtidig slået hul på disse planer.
Overfor Billboard.com forsikrer blues-rock trioens sanger, Billy Gibbons dog, at man vender blikket fremad. Ikke nok med, at man har fået booket turnéen om, således, at ZZ Top nu spiller nogenlunde de samme steder på andre datoer. Nej, også fans udenfor USA har noget at glæde sig til.
For det første udgives en dobbelt live DVD 'Definitely Then/Almost Now'. Den ene disk er blevet optaget under ZZ Tops 'Deguello' turné i 1980, og koncerten spænder over intet mindre end 22 numre. Den anden 'Almost Now' er optaget under forskellige koncerter i USA sidste år.
Med denne udgivelse forkortes ventetiden til det nye ZZ Top album, som Billy Gibbons glæder sig enormt meget til at gå i gang med. Producerlegenden Rick Rubin skal skrue på knapperne, og optagelserne starter senere på året.