Blog


Blog Index

STING - 'IF ON A WINTERS NIGHT'

Tags: Sting

Sting har ikke ligget på den lade side indenfor de seneste år, Police gendannelsen førte ham og hans kollegaer rundt på tværs af globen - turnéen var en succes af format.

For tre år siden indgik den engelske sanger et samarbejde med det førende pladeselskab indenfor klassisk musik, 'Deutsche Grammophon' og optog 'Songs From The Labyrinth'. Denne plade pendlede et sted imellem klassisk musik og folklore.

Dette samarbejde fortsætter Sting efter færddiggjort gendannelsesturné med. Resultatet er blevet et jule-album: 'If On A Winters Night'.

Det er bestemt ikke klejner, som Sting har bagt her - men et helt kagehus. 15 nye numre, der allesammen omhandler vinteren, Stings yndlingshøjtid.

Hvis man gør sig selv den glæde at købe dobbelt disks udgaven, venter to bonus numre og en dokumentarfilm omkring hele projektet.

Om end ikke alle numre omhandler julen, så er et album omkring vinteren jo ganske passende her til højtiden.