Blog


Blog Index

REMEE OG MICHALA SAMMEN IGEN

Da "X Factor"-dommer Remee og millionærdatteren Michala Kjær i februar gik fra hinanden, betød det et farvel til et af landets flittigst omtalte par. Nu tyder meget på, at de er sammen igen.

Det celebre par er blevet set i kærlig nærkontakt i den sydfranske by Cannes, hvor de kyssede og så ud til at nyde hinandens selskab overordentlig meget, skriver Billed-Bladet.

- Jeg slapper bare af, var den 20-årige Michala Kjærs eneste kommentar.

Men allerede kort efter bruddet indrømmede hun, at hun savnede Remee og stadig holdt meget af ham.
35-årige Remee har i medierne fortalt, at han døjer med alvorlige finansielle problemer. Men han lader til at være ovenpå igen, og han er ikke bleg for at indrømme, at han er meget glad for Michala Kjær.

- Michala og jeg har det rigtig godt sammen. Vi har et super godt og tæt forhold, og det er dejligt. Vi er meget glade for hinanden, siger han til Billed-Bladet i Cannes.