Blog


Blog Index

RAMMSTEIN MED DETALJER

Tags: rammstein

Ikke nok med at Rammstein udvider deres turné, og de danske fans derved alligevel får muligheden for at indløse billet, nu melder den tyske sekstet endelig ud, hvornår deres nyeste langspiller skal ramme markedet.

Albummet med den både humoristiske og dystre titel 'Liebe Ist Für Alle Da' (Kærlighed er der for alle) udgives den 16. oktober og udkommer både i en standard- og special edition, hvor der er fem bonus numre. Detaljer omkring denne pakke vil Rammstein dog ikke ud med endnu.

Singlen med den ikke mindre komiske titel 'Pussy' udgives allerede den 21. september og videoen, som svenske Jonas Åkerlund har instrueret havde netop premiere iaftes. 
Åkerlund har også givet os videoer som The Prodigys 'Smack My Bitch Up', og også her er der tale om pebrede sager. Du kan checke 'Pussy' under følgende link:
http://www.visit-x.net/rammstein/