Blog


Blog Index

NØGEN I NY VIDEO

Popstjernen Katy Perry er splitternøgen i sin nyeste musikvideo, der foregår i en eventyrverden fyldt med slik og søde sager.

Iført intet andet end en sølvblond paryk optræder den amerikanske sangerinde Katy Perry splitternøgen i sin nye musikvideo "California Gurls". Her ligger hun aldeles afklædt på en stor, lyserød candyfloss-sky og sætter gang i syndige tanker.

Musikvideoen foregår i et slikunivers, hvor "Alice i Eventyrland" møder "Charlie og Chokoladefabrikken". Popstjernen får selskab af rapperen Snoop Dogg, der styrer hende rundt i sliklandet som en spillebrik.
Og det er en gammel drøm, afslører Katy Perry.

- Jeg kan godt lide idéen om at være en brik i et spil i en slags slikland. Det var et af mine favoritspil som barn. Jeg kan godt lide tanken om at genoplive de uskyldige barndomsdrømme og give dem et lille frækt islæt, siger hun til MTV.

Blandt overdimensionerede sukkerstokke og tyggegummibobler skruer den 25-årige popstjerne bag hits som "I kissed a girl" og "You're hot and your cold" da også godt op for de frække associationer.
Og da Katy Perry netop er blevet kåret til verdens lækreste kvinde af mandemagasinet Maxim, er der sikkert mange, der vil nyde den både søde og syndige video.