Blog


Blog Index

MILEY STORMER OP AF HITLISTEN

Tags: miley cyrus, hannah montana

Miley Cyrus’ nye single 'The Climbs' tordner op af hitlisten i USA, og er gået ind som nummer seks på Billboard 100. 

De amerikanske børn og teenagers elsker stjernen fra TV-serien 'Hannah Montana', men herhjemme vendes Miley Cyrus ryggen. Hun ignoreres i DR både i radioen og i musikprogrammer. Cyrus er ganske enkelt ikke den gode smag.

Det er ikke fordi, at børn i Danmark ikke også er vilde med Miley og Hannah Montana. De sidder klistrede foran skærmen, når showet kører på Disney Channel.

Og her er problemet - Disney. Smagsdommerne i DR  - som er nogle få voksne, som bestemmer, hvad vi alle sammen kommer til at høre - har åbenbart besluttet at Hannah Montana er amerikansk plastikpop i pastelfarver fra en kalkuleret pengemaskine. Og det er ikke løgn - men det er ikke partout ensbetydende med, at det ikke også kan være fedt og showet, såvel som Miley selv, kan levere nogle gode sange. Tøsen har nemlig talent.

I løbet af foråret får filmen om Hannah Montana premiere. Man kan så håbe på, at DR ikke længere kan ignorere Miley Cyrus - så lytterne selv kan bestemme om hun er in eller out.

Den mulighed får du til gengæld her hos MusikNyt  - check Miley Cyrus ud i playeren med 'The Climbs’ - den første single fra den kommende film ’Hannah Montana: The Movie’.


MILEY CYRUS - 'THE CLIMBS'Se på Youtube