Blog


Blog Index

LOS DEL RIO

Tags: Los Del Rio

Hvad blev der af Los del Rio? De to aldrende herrer sørgede for en landeplage tilbage i 1996 med sangen ’Macarena’. Men faktisk har de to ikke kun mange år, men også 10 albums på bagen.

Los del Rio betyder direkte oversat ”dem fra floden”, og der henvises her til floderne Guadalquivir og Guadaira – de to kommer fra kvarteret Dos Hermanas i byen Seville.

Duoen består af Antonio Romero Monge og Rafael Ruiz, og de to er særdeles tilbageholdende med informationer omkring sig. På intet forum kan man finde ud af, hvor gamle de to egentlig er. Men de to må efterhånden være oppe i årene.

Inden de brød igennem internationalt med omtalte hit, spillede Antonio og Rafael på diverse fester for den rige del af befolkningen i Marbella. Men jet set festerne måtte i 1996 vige for større begivenheder, idet en intens markedsføring gjorde 'Macarena' til et internationalt hit af format.

Både USA (hvor singlen holdt sig på toppen i intet mindre end 14 uger med fire millioner solgte eksemplarer), men også i Latinamerika, Europa, Australien og Storbritanien øvede menneskemængder sig i at danse den karakteristiske Macarena. Danseskoler rundt omkring surfede med på det kortlivede fænomen ved at tilbyde kurser.

Hvad skete der så? Los del Rio udgiver den dag i dag stadigvæk albums. Det er i årene mellem 1993 og 2008 blevet til intet mindre end ti albums. Det er i tidens løb blevet til flere versioner og remixes af omtalte hit, som den dag i dag er duoens, første, sidste og dermed eneste sande hit.

Du kan være heldig, at fange Antonio og Rafael spille 'Macarena' på diverse arrangementer i Spanien og Portugal. Hold øjnene åben ved din næste charter ferie. ”Heeeeeey Macarena, aight…"


LOS DEL RIO - 'MACARENA'Se på Youtube