Blog


Blog Index

KANYE UNDSKYLDER, IGEN

Tags: Kanye West

Skandalen, som Kanye West sørgede for under dette års ombæring af 'MTV Video Music Awards', er efterhånden veldokumenteret. Den lille fadæse er efterhånden ved at udvikle sig til et mellemstort drama.
Således var Kanye West på dagen umiddelbart efter skandalen inviteret hos den amerikanske tv vært Jay Leno, og her blev episoden naturligvis atter genstand for diskussion og angren.
Ikke nok med at Kanye atter undskyldte for fejltrinet, superstjernens afdøde mor skulle også inddrages under det korte interview. Jay Leno spurgte nemlig med alvorlig mine, om hvad Kanyes mor havde ment om fadæsen, hvis hun stadigvæk havde været i live, hvorefter West er tydeligt rørt.  
En fis i en hornlygte? Eller velbegrundet angren? Bedøm selv, check interviewet på Youtube, hvis du er interesseret. Desværre er det umuligt for os, at uploade sekvensen pga. ophavsretten, beklager.