Blog


Blog Index

HOPPER PÅ SCENEN UNDER MGP SHOW

Det var den kendte filur Jimmy Jump, der indtog scenen under den spanske sang ved det internationale Melodi Grand Prix i Oslo lørdag aften.

Midt under Daniel Diges sang hoppede Jimmy Jump, der rigtigt hedder Jaume Marquet Cot og kommer fra Barcelona i Spanien, op på scenen og blandede sig i showet.

Under sangen måtte officials træde til for at få det uønskede element væk fra scenen.
Det er ikke første gang, at Jimmy Jump gør sig bemærket ved en stor international tv-begivenhed.
Hans mest berømte bedrift var under EM-finalen i 2004 mellem Portugal og Grækenland, hvor han kastede et F.C. Barcelona-flag i hovedet på Real Madrid-spilleren Luis Figo.

Derefter slængede filuren sig i det græske mål, før han blev ført bort af vagterne.
Jimmy Jump var også på færde under French Open-finalen i 2009, hvor han afbrød kampen mellem Roger Federer og Robin Söderling.

Jimmy Jump har været på spil i mange år. I 1999 løb han på banen under en fodboldkamp mellem Liverpool og AC Milan, hvor han stjal bolden.