Blog


Blog Index

GAGA PÅ FILM?

Tags: Lady Gaga

Den 23 årige sangerinde barsler med lidt af hvert og har sine fingre med i en del projekter efterhånden. Hendes nye album 'The Fame Monster' rammer gaden snart, og den ledsagende turné køres under titlen 'The Monster Ball' i stilling som en pop-opera.

Men det åbenbart ikke nok for den unge og ambitiøse Lady Gaga - således kunne hun godt tænke sig at tilføje noget skuespil på sit CV.

Hun har allerede været med i den amerikanske TV serie 'Gossip Girl' i et enkelt afsnit, og det har åbenbart give Lady Gaga blod på tanden.

Hun skulle ikke være den første musiker, der forsøger sig med at brænde igennem på det store lærred. David Bowie har efterhånden et bugnende CV med henblik på en karriere indenfor film, det samme gælder Jon Bon Jovi, Iggy Pop og Madonna - selv Brian Ferry og Mick Jagger har været med i film.

Vi venter spændt på, hvad den klejne sangerinde finder på - eller rettere sagt, hvad der bliver fundet til hende.