Blog


Blog Index

FERRY GOES ELECTRO 2

Tags: Bryan Ferry, Roxy Music

Forleden overraskede den aldrende dandy Bryan Ferry igennem sit samarbejde med den engelske elektronika duo, Groove Armada. Og efter at ex-Roxy Music sangeren igennem de sidste 10 år har dyrket den mere organiske lyd igennem jazz- og blues inspirerede plader, vender Ferry nu tilbage til de elektroniske klangflader.

Den tyske house- og techno legende DJ Hell har fået lov til at remixe et nummer, som Bryan Ferry skrev sammen med Dave Stewart (Eurythmics ene halvdel) under indspilningen af sit album 'Frantic' (2002), men som aldrig så dagens lys.

'U Can Dance' blev i DJ Hells hænder til en næsten ti minuter lang minimal house inspireret sang, som pumper afsted på et hårdt og monotont beat - Bryan Ferry, som man sjældent hører ham. 
Det bliver spændende at se, om Ferrys fornyede flirt med elektroniske lyde er et pejlemærke for det egne nye album, som han inspiller i London for tiden.

Lad dig overraske af den elegante crooner i samarbejde med den tyske DJ. Check 'U Can Dance' i playeren til venstre.


DJ HELL FEAT. BRYAN FERRY - 'U CAN DANCE'Se på Youtube