Blog


Blog Index

FALCH & KREBS LIVE

Tags: Michael Falch, Poul Krebs

I starten af 2009 var Michael Falch og Poul Krebs for første gang på turne sammen som duo - og resultatet var lidt af et triumftog, med både udsolgte huse og stående ovationer, overalt hvor de to kom frem. Nu er Falch & Krebs så igen klar til at drage Danmark rundt i hinandens selskab. Bevæbnet med akustiske guitarer, mundharper, stemmer, massevis af gode historier - og ikke mindst en lang række velkendte og vellidte sange fra to bugnende bagkataloger i Danmark, kombineret med helt nyt materiale fra begge de populære sangere.
Michael Falch udsender 18. januar 2010 soloalbummet 'Fodspor i Havet', lavet i samarbejde med Lars Skjærbæk. Det er Falchs første album med nye sange på gaden siden 'Sang til Undren' fra efteråret 2007 - og førstesinglen "Trækfugle" er allerede i rotation på bl.a. P4. Poul Krebs udgav i foråret det meget roste og guldsælgende album 'Angeleno Road - Lige ved siden af virkeligheden', der bl.a. indeholdt nye hits som "Smiler din sol", "En dag som i dag" og 'Helmand Blues'.
Se Michael Falch og Poul Krebs live og akustisk, tjek turnéen forskellige datoer forneden: 27/1 Horsens Ny Teater 28/1 Haderslev, Harmonien 2/2 Hjørring, Vendelbohus 3/2 Sønderborg, Alsion 4/2 Vejle Musikteater 9/2 Herning Kongrescenter 10/2 København, Glassalen 11/2 Nykøbing Falster Teater 23/2 Nykøbing Mors, Morsø Teater 24/2 Odense, Magasinet 25/2 Grenå, Pavillonen 2/3 Ringsted Kongrescenter 3/3 Århus Musikhus  4/3 Tønder Kulturhus