Blog


Blog Index

DET BLEV TIL EN 4. PLADS

Skønt de havde håbet og troet på en grand prix-sejr, så er humøret forholdsvist højt hos den danske duo Chanée & N'evergreen.

- Vi havde på forhånd håbet at komme i top fem, og det gjorde vi, så vi er tilfredse, selv om vi da gerne ville have vundet, lyder det fra den danske sangerinde umiddelbart efter det endelige resultat er gjort op.

Tyskland løb med sejren. Sikkert endda med 246 mod Danmarks blot 149 på fjerdepladsen. Det kunne nogle flere point fra Østeuropa til Danmark nok ikke have ændret på. Men østeuropæerne var nærige med point til danskerne.

- De var rigtig fedtede, og det er da lidt skuffende. Vi har brugt rigtig meget tid og rigtig mange kræfter på at promovere vores sang i de lande, men de har jo i hvert fald ikke stemt på os, siger Christina Chanée.

Den danske sangerinde er ikke overrasket over, at tyske Lena vandt. Men det kom bag på hende, at de tyrkiske rockrobotter lå så godt til i feltet og endte som nummer to.

- Det var en rigtig stor overraskelse, som jeg ikke havde set komme, siger Christina Chanée.