Blog


Blog Index

CHILIPEPPERS TOPMOTIVERET

Tags: Red Hot Chili Peppers

"Frøene bliver plantet", udtaler sangeren Anthony Kiedis begejstret. Red Hot Chili Peppers er ikke gået i studiet endnu, produceren er heller ikke valgt og udgivelsesdatoen slet ikke på tegnebrættet. Men gruppen er klar og parat.

Bandets bassist, Flea, supplerer: "Efter at have været udbrændt hen imod slutningen af vores sidste turné, føler jeg virkelig en stor entusiasme og motivation. Ikke rastløshed, mere en sund form for begejstring. Jeg er virkelig til det her og klar til at rykke."

Alle medlemmerne har haft travlt i tiden mellem deres sidste album 'Stadium Arcadium' fra 2006 og nu.
Kiedis er ved at udvikle en tv-serie for den amerikanske kabelkanal HBO. Trommeslageren Chad Smith har været med i allstar bandet Chickenfoot, Flea har studeret musik teori og John Frusciante udgivet solo-materiale.