Blog


Blog Index

TÆT PÅ TATOO I MUNDEN

Popstjernen Medina forsøgte at få en tatovering i munden sammen med L.O.C., og så har hun ekskærestens navn tatoveret på knoerne.

Medina er ikke bange for nåle. I hvert fald ikke hvis de indeholder blæk og kan hjælpe hende til at udsmykke kroppen. Det har blandt andet resulteret i, at sangerinden i dag har tatoveret "The Kid" hen over sine knoer. "The Kid" er hendes ekskærestes kælenavn.

- Det fik jeg så lavet en uge efter jeg mødte ham. Jeg var nede og lave TV i Sunny Beach og sendte ham en billedbesked med teksten "Se hvad jeg lige har fået lavet", og så sad han ellers og råbte af glæde inde på en sandwichbar i Købmagergade, fortæller Medina i sin bog "Tæt på".

Efter et bryllup var sangerinden tæt på at få lavet en tatovering et meget specielt sted sammen med rapperen L.O.C.
- Jeg var lige ved at blive tatoveret i munden med Liam (L.O.C.) den aften. men det er jeg i grunden glad for, at jeg ikke gjorde. Liam foreslog, at vi skulle få tatoveret et brækket hjerte på indersiden af underlæben, og jeg tænkte bare "Ja, dét er da en vildt god idé", og så skred vi fra festen for at finde en tatovør. Men de var alle sammen lukkede, fortæller Medina.

På armen har hun "Mukki Siempre Mia, CAB" tatoveret - Siempre Mia betyder "altid min", Mukki er hendes lillesøster og CAB er forbogstaverne i hendes brors og forældres navne.
Det er også blevet til en "Love"-tatovering på den ene hånd og et hjerte på den anden, og det er begge tatoveringer, Medina fik lavet efter en særdeles våd aften i byen.

Medinas kæreste, Mathias Arvedsen, holder sig heller ikke tilbage med blækket. Sangerinden fortæller i bogen, at hun på en rejse til Egypten siger til ham "Du kilder i min mave".
- Et par dage efter vi kom hjem, fik han det citat tatoveret på siden af maven