Blog


Blog Index

ROGER WATERS - THE WALL LIVE

Tags: Roger Waters, Pink Floyd

Det 67 årige Pink Floyd mastermind er bestemt ikke ked af det – siden sidste års sensommer er han på turné med et af rockhistoriens mest sælgende værker. 23 millioner albums og 32 år senere bliver muren så endelig, og faktisk for første gang på dansk jord (!), bygget op i Fælledparkens liden charmerende beton- og stålkonstruktion.

Nej, om end manden selv har bebudet, at turnéen måske bliver en svalesang til hans egen musikalske karriere, er Roger Waters alt andet end ked af det. En gigantisk 10 meter høj og 70 bred mur skærer sig igennem Parkens bredside, for gradvis at blive muret helt til igennem showets første halvdel, og så tordnende at bryde sammen i slutningen af det to timer lange opus.

Under showet bliver de hvide overdimensionerede mursten så brugt som projektionsflade for de – i modsætning til selve musikken – opdaterede og imponerende filmsekvenser. Og dog, alligevel er der plads til at kaste håndtegn tilbage til fortiden, idet animationer fra Alan Parkers 29 år gamle 'The Wall' filmatisering både virker nostalgiske og forbløffende friske på det overstore mur-lærred.

I det hele taget er alt nøje orkestreret, såvel film-, koreografi-, lys- og lydmæssigt. Især sidstævnte som på trods af den visuelle overdådighed ikke må glemmes, vækker glæde i øret. Bevares, ikke at arrangementerne overrasker – 'The Wall' fremføres næsten slavisk på nær af nogle forlængelser hist og her, ikke mindst små tyve minutters pause imellem de to kapitler. 'The Wall' lyder altså som 'The Wall', men Parken lyder ikke som Parken. Nej, stedets egen forkætrede lydmur brydes – det er langt fra krystal klart, men alligevel er det godt, fordi det erfaringsmæssigt kunne have været så meget dårligere.

Senest her må den betalende gæst være dyb taknemlig for, at diktatoren Waters ikke overlader noget til tilfældighederne. Allerede under koncertens første minutter passer fyrværkeri til rytme,  animationerne til guitarsoli, billeder til tekst og tekst til billeder… ligningen går op uden at limingen går op, det hele virker fabelagtig massivt sammensat.
Selvom Adolf Waters selv poserer i SS’esque uniform med armbind og maskingevær, for at fyre virtuelle skudsalver udover de 45.000 publikummer, er det selve værket, der står i centrum. The Wall er mere end summen af de enkelte numre, og det samme må siges om denne aftens opførelse af dette rock opus i kvadrofonisk lyd og ambitiøs visualisering, med oppustelige tegneserie dukker, flyvende zeppeliner svin og flagrende flag.
Så selvom koncerten til tider måske virkede en anelse gumpetung, og der gik en smule røvballe i den under albummets ellers mere rå numre, gik show elementerne op i en højere enhed.
Koncerten var altså ligesom albummet mere end summen af de enkelte elementer, og det kvitteres velfortjent med fem mursten herfra.