Blog


Blog Index

PAULA ABDUL

Tags: Paula Abdul

Paula Abdul hittede i 80’erne med en hel serie af hits, og hun var en af sværvægterne indenfor den amerikanske musikindustri.
I halvfemserne forsvandt Abdul imidlertid fra rampelyset.
Hvad skete der? Hvor blev Paula Abdul af?

Det hele startede fint. Paula begyndt som danser og koreograf – faktisk fik hun ret så store opgaver, således instruerede hun en del af den legendariske Jackson-klan i, hvordan de skulle danse i deres musikvideoer og til deres koncerter.
Derudover blev hun hyret som koreograf og rådgiver for en del store Hollywood-filmproduktioner, deriblandt ’Jerry Maguire’ og ’American Beauty’. 

I starten havde hun ingen ambitioner om at synge, men efter stemme-træning var pladeselskaberne begejstret for idéen om at markedsføre Abdul. MTV var på sit højeste og dansende stjerner var bogstaveligt talt top dollar.

Hendes to albums ’Forever Your Girl’ (1988) og ’Spellbound’ (1991) solgte storartet, især i USA, men også andre dele af verden. Mange singler røg helt til tops, deriblandt ’Straight Up’, ’Cold Hearted’, ’Opposites Attract’ og ikke mindst ’Rush Rush’.

Hendes tredje album ’Head Over Heals’ 1995 markerede dog nedturen, ikke kun kommercielt, men også personligt. Abdul var plaget af spiseforstyrrelser og psykiske problemer, og trak sig ud af rampelyset.

Egentlig skulle nummeret ’Spinning Around’ i 1997 varsle Abduls comeback-album. Titlen så dog aldrig dagens lys og blev givet videre til Kylie Minogue, der tre år senere med stor succes brugte den til sit eget comeback.

I 2002 vender Abdul så for alvor tilbage, ikke som musiker, men som dommer i det USA's populære TV-show ’American Idol’. Sammen med Simon Cowell og Randy Jackson sørger hun for en del skandaler.

Det slår gnistre imellem Abdul og Cowell, som tit indtager rollerne som good-cop/bad-cop. Eller for nu at komme med en anden, mere nærliggende sammenligning – Cowell minder om Blachman og Abdul om Rafn.

Selvom Abdul flere gange har sagt, at hun ville forlade ’American Idol’, agerer hun den dag i dag som dommer i det populære show.

Man må give den 46-årige diva, at hun udnytter ’American Idol’-platformen fuldt ud. Hun har således lanceret sin egen smykke-kollektion og bliver snart aktuel med parfumen ’Sexy Thoughts’.

Der også lige er udkommet en ny single med den sigende titel ’I´m Just Here For The Music’ og et comeback-album skal følge senere på året.

Indtil da må du nøjes med at se den overdådige og dyre ’Rush Rush’ med Keanu Reeves  i playeren til venstre.



PAULA ABDUL - 'RUSH RUSH'Se på Youtube