Blog


Blog Index

OUTLANDISH PÅ TURNÉ

Tags: Outlandish

Den ombejlede danske trio, Outlandish, har netop offentliggjort, at de spiller fem koncerter på hjemmebane til efteråret.
Den lille turné bringer dem rundt til landets større byer, og billetsalget til koncerterne er allerede i gang.
Turneen følger op på Outlandishs fjerde udgivelse 'Sound Of A Rebel', som udkom for en lille måned siden.
Albummet har indtil videre kastet hittet 'Rock All Day' af sig - for tiden ligger den i A-rotation på P3, og derudover er videoen i FRESH-rotation på MTV.
Så det kører godt for de tre herrer - fang dem i en by nær dig. Her er turnéplanen:
01.Okt: Studenterhuset, Aalborg
02.Okt: Posten, Odense
03.Okt: Train, Århus
09.Okt: Godset, Kolding
10.Okt: Store Vega, København