Blog


Blog Index

OPRAH BESØGER JACKSONS

Talkshow-værten Oprah har besøgt Jackson-familien til et sjældent interview.

Michael Jacksons mor, Katherine, og faderen Joe har inviteret talkshow-værten Oprah Winfrey hjem i deres hus i Los Angeles til et sjældent interview, hvor også Jacksons tre børn deltager.

Børnene har ellers været holdt ude af pressens søgelys i lange perioder efter faderens død. På et billede, som produktionsselskabet har sendt ud, kan man se Oprah sidde i baghaven sammen med de tre børn og bedsteforældrene. Katherine Jackson fortæller i interviewet med Oprah om sin søn, om hans arv, hans barndom og ikke mindst om hans efterladte børn.

De tre børn - Prince Michael på 13 år, Paris på 12 og Prince Michael II på 8, fik, mens deres far levede, ikke lov at vise deres ansigter offentligt, og når de gik ud, skulle de altid have masker eller slør på. Michael Jackson var nemlig meget bange for, at de skulle blive kidnappet, hvis folk vidste, hvordan de så ud. Efter faderens død er Prince Michael og Paris begyndt at gå i skole. De er ellers altid blevet undervist hjemme, hvilket Prince Michael II stadig bliver.