Blog


Blog Index

MAX RAABE - LIVE

Tags: Max Raabe

”Vær med, når Raabe og hans orkester indfanger den kosmopolitiske følelse af mellemkrigstidens tyske cabaret med både charme og præcision - og frem for alt med en imponerende vokal og vittig levering.” Sådan skrev den tyske ambassade i forbindelse med koncertens promovering på deres lige dele ædru og informative webside, og det var præcis det, som publikum også fik denne kolde tirsdag aften i København. Og selvom billetsalget i starten ikke rigtig lettede, var næsten alle af Imperial biografens godt 1100 sæder besat denne aften.

I starten lod det da også til, at man med Imperial havde slået et lidt stort brød op. Men hvis Max Raabe sammen med sit tolv mand stærke Palast Orchester som eneste udenlandske ensemble må spille - og ikke mindst kan melde udsolgt - i New Yorks Carnegie Hall med sine små 3000 pladser tre aftener i træk, så kan Københavns finkulturelle publikum med den helt specielle sans for humor og ditto musik vel også mobiliseres. Det måtte arrangøren have tænkt sig, og han beholdt ret.

Alle Max Raabes karakteristiske kendetegn var intakte, da musikerne med lettere forsinkelse blev hilst velkommen af det kultiveret klappende publikum svøbt i biografens fløjlssæder. En sideskilning som trukket med en lineal, en rank ryg som modelleret efter en taktstok, ulasteligt siddende kjole og hvidt, som garanteret er skræddersyet efter Herr Rabes slanke og ranke statur, og sidste men bestemt ikke mindst, den lige dele tørre og charmerende humor.

Publikum blev efter aftenens passende signaturåbner ”Heute Nacht Oder Nie” hilst velkommen på gebrokkent dansk, som viste sig at være aftenens eneste sympatiske usikkerhed. Ellers sad alt, som sangerens tøj og hårpragt: Indenfor nøje disponerede rammer, hvor selv små kække indspark, som musikerne kom med, var nøje orkestreret. Coinisseurer bemærkede da også under pausen, at anekdoterne nok var stort set de samme som under andre koncerter.

Men hvad gør det, at intet er overladt til tilfældighederne, når nu det hele er så forbandet veleksekveret, både under og mellem numrene? Med sikkert greb om 20’ernes og 30’ernes primært tyske sangskat, krydret med evergreens af international gennemslagskraft forvandledes biografen for to stunder til et kaberet fra 30’erne, hvor alt fra foxtrot, cubansk rumba og pasodoble helt hentil (orientalsk!) tango blev serveret for de danske feinschmeckere med en affekteret præcision, som man kun kan tage sin imaginære hat af for.

Det statiske og ”uspontane” kan med andre ord ikke lægges den tilbageskuende sanger til last, aftenen kvitteres således velfortjent med fem håndkys i retningen af rampelyset. Kommen sie doch bitte bald wieder, Herr Rabe.