Blog


Blog Index

JULEGAVETIP - 5. DECEMBER

Tags: Julegavetip, Omar Mazouk, Stand-Up

Dagens julegavetip er en DVD. Det nye show med Omar Marzouk "Præster, Politikere Og Andre Profeter" er ikke traditionel stand-up, men et satirisk show med politiske undertoner.

Omar Marzouk er kendt fra sin mangeårige karriere inden for stand-up. Hans humor er venligsindet, men rammende, og han har altid evnet at få os til at grine ad os selv og vores fordomme uden at skælde ud. Det er comedy for alle aldre. Omar optræder som engel, som partileder (parodi på Naser Khader), som nybagt far og som imam. Omar er en af landets mest markante komikere, og fik flotte ord af anmelderne, da han optrådte live med showet.

I "Præster, Politikere Og Andre Profeter" springer Omar ud som fuldblods-politiker og stifter af partiet Ny Filionggonggong. Omars parti er fuldstændig renset for etik, moral og religion. Og partiet står for en hel masse, men ved ikke helt præcis hvad. Mest af alt vil Ny Filionggonggong bare gerne have samme holdning som vælgerne!

Omar spiller meget på sin egen muslimske baggrund, og er god til, at få os til at grine af os selv og vores fordomme. Hvis din familie er vokset fra Svikmøllen, er Omar Marzouk's nye DVD et godt alternativ, og vil blive værdsat af de fleste over 18 år. (Der er sikkert ikke nok pik og patter til de helt unge. Køb i stedet en DVD med Uffe Holm)

Omar Mazouk - Præster Politikere Og Andre Profeter koster 179,-