Blog


Blog Index

JACKSONS DANCE-ALBUM

Tags: Michael Jackson

Will.I.Am fra Black Eyed Peas (billedet til venstre) fortæller overfor contactmusic.com, at Jackson var særdeles produktiv det sidste års tid inden sin altfor tidlige død.

Således optog 'King Of Pop' åbenbart nok materiale til et helt album. Will.I.Am udtaler: "Det skulle blive til noget overjordisk. Det var noget, som Michael Jackson aldrig havde lavet før - et dance album. Jeg var meget stolt af det."

Samtidig siger Black Eyed Peas-frontmanden dog, at Jackson var meget hemmelighedsfuld omkring musikken:

"Han var meget beskyttende omkring det og låste det væk. Efter vi havde lavet det, blev jeg nød til at give ham alle demoerne tilbage. Han var en sand perfektionist og ville ikke have, at der var nogen der hørte det, inden det var færdigt."

Om albummet bliver produceret eller forbliver bag lås og slå, er endnu uklart i skrivende stund. Andre ubkræftede rygter siger, at Jackson har optaget over 100 numre, som sikkerhed for børnene.

Det er bestemt ikke de sidste historier, der dukker op omkring Jacksons eftermæle.