Blog


Blog Index

JACKSON HYLDES

Tags: Michael jackson, yeah yeah yeahs, Jamie Cullum

En af de allerstørste festivals, Glastonbury i England, fik i år en ekstra - men trist - dimension, da Michael Jackson døde i weekenden mens den løb af stablen.

Det var en nærmest uhyggelig måde, hvorpå nyheden spredte sig på festivalen sent mod midnat fredag aften.
Efterfølgende var intet som før, og resten at natten blev en lidt trykket affære.

But the show must go on - og mange af de optrædende kunstnere lørdag og søndag hyldede Michael Jackson fra scenen - på forskellig vis.

The Streets spillede en cover af 'Billie Jean' med en ordentlig singalongs på Jazz World scenen.

Den gamle legendariske australier Rolf Harris - ham med 'Tie Me Kangaroo Down, Sport' - konstaterede stille, "Hvilken trist, trist uge for verden, Michael Jackson, der gik bort.”

Rapperen Dizzee Rascal spillede et Jackson-medley med bl.a. 'Billie Jean' og 'Thriller' - som også Jamie Cullum havde fat i mens, at han stod på pianoet og dirigerede sit orkester.

Frontkvinderne i Yeah Yeah Yeahs og Noisettes, Karen O og Shingai Shoniwa(bill.), hyldede Kongen af Poppen med henholdsvis, at dedikere en sang til ham og synge en improviseret a capella version af 'Ben'.

Glastonbury festival havde i år et stærkt program med Bruce Springsteen, Neil Young og Blur som hovednavne.