Blog


Blog Index

GOLDFRAPP - LIVE

Tags: Goldfrapp

Efter at undertegnede havde overværet noget så tårekrummende pinligt som en playback optræden af den engelske diva i rammen af en her unævnt tv stations fødselsdag, var forventningerne i aftes skruet i bund. Ikke desto mindre var håbet på en god oplevelse stadigvæk intakt, eftersom jeg også har oplevet sublime koncerter med den elegante krøltop. Potentialet til noget helt stort var der jo: En efterhånden fem albums tung diskografi, som da indeholder en god håndfuld hits, en lige dele karismatisk og dygtig sangerinde, muligheden for at opbygge en hel elektrisk mini operette af gammelt og nyt... Jo, potentialet til noget stort var der skam - men det blev det imidlertid ikke. Kun i nogle få øjeblikke funklede Alison Goldrapps styrker op under en optræden, der med sine små 70 minutter først og fremmest var alt for kort. Til lyden af instrumental nummeret "Voice Thing" fra dette års uforskammet poppede 'Head First' fejrede den 44 årige sangerinde sin entré - og publikum hilste hende da også bravt velkommen efter at de statisk stampende beats og kølige harmonier af den syv år gamle "Crystaline Green" blev blæst igennem højtalerne, og det på fuld hammer. Og på fuld hammer forløb koncerten da også, på godt og ondt. For det må siges, at Goldrapps klare force ligger i up tempo numrene - dem fik vi da under den 13 numre korte koncert. Men tilfredsheden over præferencen af den pumpede og funklende syntetiske disco over de mere melankolske ballader mister lidt af sin sødme, når man nu ved, hvor utrolig varierede koncerter Goldfrapp førhen har leveret. Bevares, de nye numre blev leveret med stil og adrenalin, mens divaen messede og poserede foran de forreste publikumsrækker - og klassikere, som "Number 1" og "Train" blev hilst velkommen med små kontrollerede hvin og kærlige klapsalver fra Vegas små tusind forventningsfulde gæster. Men hvis aftenens fiks- og fokuspunkt efter blot godt og vel tre kvarter og små ni numre bukker farvel og bærer sin lametta robe bag scenen, aner den betalende gæst allerede uråd. To blokke af to ekstranumre trak koncertens længde på omtrent 70 minutter. Under denne herligt sødladne, glitrende og klistrede tur igennem især det nye album var der en hel serie gode, og enkelte gnist af sublime øjeblikke. "Hunt" det nye albums, og faktisk også denne koncerts eneste ballade, gav noget af det drama og den variation, som koncerten som helhed manglede. At undertegnede, og formentlig hele resten af Vega gerne ville have haft mere, skal jo i virkeligheden forstås som et kompliment til den karismatiske frontkvinde og hendes backingband. Thi det vi fik, var jo dejligt. 
Næste gang må elskoven dog gerne indeholde et forspil, flere forskellige stillinger og lidt mere kontakt til dem, som Alison dyrkede elskoven med, publikum. Med andre ord: Kom igen og især længere, gyldne Goldfrapp.