Blog


Blog Index

ARCTIC MONKEYS - 'HUMBUG'

Tags: Arctic Monkeys

Med 'Humbug' serverer den unge engelske kvartet deres tredje album på fjerde år. Og måske gik det også lige en anelse for hurtigt for sig i lydstudiet, for at foreliggende plade kan nå de svimlende højder. Men humbug - altså bedrageri eller svindel - er der alt andet lige bestemt ikke tale om. På Sheffields golde og kolde gader står Arctic Monkeys en dag ved vejkanten med udstrakt tommeltot, for at blaffe. Så kommer en kæmpemæssig rusten pick-up truck forbi, og chaufføren beder de fire is aber om at tage plads på det åbne lad. Af sted går turen til den californiske ørken! I førersædet befinder Josh Homme fra Queens Of The Stone Age sig. Førersædet er lig med producerstolen, den rustne pick-up er den skal lyden skal udfolde sig i, og den californiske ørken er lig med et velfortjent vejrskifte for de arktiske aber. Efter de to første plader er tempoet skruet gevaldigt ned, væk er de hektiske tempo- og rytmeskift samt 1-2-3 spade numre. Til gengæld bliver der flirtet med americana rocken og bredere lyd flader, det klinger støvet - på den fede måde, spilleglæden er nemlig stadig intakt.   Med 'Humbug' får vi et overraskende modent værk serveret. Bandets frontmand er endda begyndt at croone, i en alder af blot 23 år - og slipper af sted med det. I det hele taget tjener det bandet til ære, at sætte noget på spil efter de to anmelderroste og vel-sælgende første albums. Og når disse roser går i bandets retning, må man samtidig gøre honnør for Josh Homme, for det er ham, der har givet englænderne den rette lyd med på vejen. Albummets ti numre er knivskarpe og sprøde produktioner, hvor de enkelte instrumenter ligger rigtig godt i forhold til hinanden i det samlede lydbillede. Når så roserne er fordelt med et bredt smil, må risen også sendes af sted med røde kinder og blikket slået ned i ørkensandet. For den gode lyd kan ikke sløre manglen på den gode melodi. Efter første gennemlytning hænger intet nummer fast i undertegnedes hjernevindinger. Bevares, det er ikke for at insistere på catchy omkvæd og smigrende melodi, men man sidder tilbage med en "underlig smag" i ørene. For det man lige har lyttet til var godt, men i forhold til de to første albums også langt mindre frisk og fængende. Tilbage i stereoanlægget med den sølvfarvede skive, og ja - 'Humbug' vokser da også. Efter fire lytninger fordeles fire cowboyhatte til de fire modige is aber og et håndkys til producer-esset, der fortjener en stor del af æren. Artic Monkeys har været modige nok til sætte deres apparatur op i et helt andet klima, og det tjener dem absolut til ære.