Blog


Blog Index

AMYS LOPPE-CIRCUS

Tags: Amy Winehouse

Amy Winehouse har i sit midlertidige hjem på den karibiske ø Sant Lucia givet en hel flok hjemløse hunde et tag over hovedet. Hun har fundet dem på sine gåture henover den lokale strand og taget fem-seks stykker af dem med sig hjem.

I starten vendte Winehouse management ryggen til og lod tingene ske. Siden hundene mangler al form for vaccine, men til gengæld har en hel hær af lopper, er man dog sidenhen blevet aktiv.

Således har skadedyrsbekæmpelsen givet Amys hjem en omgang med den kemiske kølle, for at de andre lejligheder ikke skal blive inficeret.

Amy arbejder for tiden på sit tredje album, som efter de seneste mange skandaler må betragtes som lidt af et comeback forsøg.